24 jul Din guide til vask af forskellige gulvtyper
De fleste af os har efterhånden fundet ud af, at gulve er mere hygiejniske og lettere at holde end gulvtæpper – men gulve kræver at blive vasket.
Hvad enten, dit gulv er af træ, laminat, klinker eller linoleum, så kræver alle gulvtyper jævnlige omgange med klud og sæbe for at forblive pæne og vedligeholdt.
Hos Renice ApS har vi lavet en guide til dig, så du bedre og mere effektivt kan vaske dit gulv i hjemmet.
Hvor ofte skal du vaske gulv?
Hyppigheden af gulvvask er afhængig af situationen, f.eks. hvor meget bliver det brugt? Hvor mange mennesker går på det? Bor der husdyr?
Disse faktorer er med til at bestemme, hvor ofte du skal vaske det. Bor der få mennesker i huset, bør én gang om måneden være nok. Men er huset fyldt med husdyr og børn, kræver det flere jævnlige omgange med moppen.
For at du kan ramme plet første gang har vi listet de mest relevante informationer, så du vasker dit laminerede, trælakerede eller linoleumsgulv korrekt og mest effektivt.
Ubehandlede trægulve suger meget skidt
Der er bare et eller andet charmerende over ubehandlede trægulve. Men desværre er de meget modtagelige over for skidt og udtørrer utroligt nemt. Derfor kræver ubehandlede trægulve oftest lidt ekstra opmærksomhed.
Inden du vasker det, er det vigtigt at tjekke, om gulvet virker tørt eller fedtet efter overskudssæbe. Det er nemlig med til at bestemme, hvilken sæbe du skal vælge.
Sæbe til ubehandlet trægulv
Vurderer du, at gulvet er tørt, er det bedste middel sæbespåner og varmt vand. Fremstår gulvet derimod fedtet, skal du bruge sæbe produceret specielt til trægulve.
Her er det muligt at vælge mellem natursæbe, der frembringer en gylden overfalde eller en hvidpigmenteret sæbe, som giver gulvet en lys overflade.
Syntes du, at dit gulv efterhånden er blevet lidt trist at se på, så kan du rense hele gulvet med trærens, og derefter behandle det med sæbe.
Spar på vandet med lakerede gulve
Heldigvis er lakerede gulve relative nemme at holde rene. Det kræver kun en våd oprevet klud. Dog er det essentielt, at du bruger så lidt vand som muligt, da lakerede gulve er meget modtagelige overfor ridser, som vand og snavs kan trænge ned under.
Brug specialsæbe ved oliebehandlede trægulve
Oliebehandlede trægulve formår at frembringe et råt udseende, når de er vedligeholdt. Her er det vigtigt kun at anvende speciel sæbe til oliebehandlet gulv omkring hvert andet år.
Mindsk forbruget af vand ved laminatgulve
Laminat er muligvis et af de nemmeste materialer at holde rent. Her skal du udelukkende gøre brug af en hårdt opvredet klud med universalrengøringsmiddel.
Hvis gulvets slidlag er tyndt, kan revner og vand skabe store problemer for de lag, der normalt er placeret under et laminatgulv.
Trænger der vand ned under laminatgulvet til de underliggende lag, kan det skabe buler, og så er der ikke er andet at gøre, end at lægge et nyt gulv.
Opnå linoleumsgulves slidstærke funktion
Ligesom laminat, er linoleum nemt et af de nemmeste materialer at holde ved lige, da det aldrig vaskes det med et middel, der besidder en pH-værdi over 9. Derfor må du ikke anvende sæbespåner til linoleum.
I stedet for anbefales det, at du vasker dit linoleumsgulv med et universalrengøringsmiddel.
Opsumering
Nu har du fået vores mest effektive råd, når det komme til, hvilken sæbe du skal bruge til at vaske dit gulv derhjemme. For at gøre processen endnu mere overskuelig har vi samlet seks tips om gulvvask, så du er sikker på at få det meste ud af din gulvvaskindsats.
- Husk altid at støvsuge gulvet, inden du vasker det.
- Der er ikke noget mere irriterende end fedtede fodaftryk på et nyvasket gulv. Undgå derfor at træde på gulvet, mens det er vådt.
- Vil du være helt sikker på, at gulvet er fuldstændigt rent, kan du vaske det to gange.
- Husk kanterne! VI har det med at vaske i runde bevægelser, hvorfor hjørnerne ofte bliver overset.
- Giv det en ekstra skalle og ryk alle møblerne ud en gang imellem, så du får vasket HELE gulvet.
Hos Renice ApS er vi eksperter inden for alle slags rengøring. Er du interesseret i at vide mere om, hvad vi kan gøre for dig? Kontakt os her!
Sorry, the comment form is closed at this time.